*

Jeg føler mig snydt
af foråret.
Tirsdag angreb vattotter jorden uden for vinduet, som jeg gemte mig bag.
Min stemme vil vist ikke længere rigtig kendes ved mig.
Jeg sover med uldsokker og halstørklæde.

Men de grønne, røde, gule og andre farvede fugle virker ligeglade med hvad jeg synes om foråret.
De laver stadig musik for folk der vil lægge ører til.
Dem der har brugt et år på at række hånden op på de rigtige tidspunkter, snakker om eksaminer og afgangsprøver.
Sidste år var det mig.
I år skal jeg kun testes i min evne til at tage mig sammen.
Jeg skal sende den ansøgning.
Jeg skal sende den ansøgning.
Snart er livet som global slut. Måske, hvis jeg kunne, ville jeg tage tilbage til august - da vi startede. Bare for at være sikker på, at jeg fik det hele med.