fredag den 26. februar 2010

Sprogproblemer

Torsdag aften kom en konfirmand fra Thyregod hen og spurgte mig, hvordan jeg er blevet så god til engelsk. Jeg svarede, at jeg har gået i skole i maaange år, og tænkte, at det må opveje for den fejl jeg begik hos bageren tidligere på dagen.
Da jeg skulle ned og hente morgenmad, løb jeg nemlig ind i en mindre sprogbarriere. Damen bag disken spurgte pænt om jeg ville have store rundstykker og jeg sagde at de bare skulle være små. Hun prøvede lidt senere at spørge en gang til om de skulle være store og jeg sagde en gang til, at de bare skulle være små. Først tredje gange hun spurgte om de skulle være "sture", forstod jeg hvad hun mente. Dan stakkels bagerdame ville jo bare gerne vide om jeg ville have dem smurt.
Her møder jeg altså ikke en sprogbarriere med Claire, men med den lokale bagerkone.

0 kommentarer:

Send en kommentar