tirsdag den 2. februar 2010

Mosaiker

Hvordan ser du forskel på sne og is?” blev jeg spurgt i den første uge af ægypternes besøg, og det kom ærligt talt lidt bag på mig. Forvirret svarede jeg noget i stil med at det kunne man se på farven og sådan noget.
Nu er vi i vores anden foredragsuge, og vi er efterhånden ved at snige os op på et godt antal sjove, anderledes, spændende og udfordrende spørgsmål omkring alt fra toiletpapir til Gud, og alt for mange spørgsmål er fra min side blevet besvaret med forklaringen, at det er kunst, godt for miljøet eller sundt, men for det meste prøver jeg at forklare tingene lidt bedre, og mit håb er at kunne give et realistisk billede på Danmark og danskere - men realiteten er nok nærmere, at det bliver mit billede af Danmark og danskere, som jeg giver hende.
Heldigvis møder vi hver eneste dag nye danskere, som kan bidrage lidt til at vise de forskellige billeder af vores land.

0 kommentarer:

Send en kommentar