Falster-tilbud

Det foregår sådan, at jeg sluger en kop kaffe og griner af manden der konstaterer, at der står en karton hvor der er skrevet ”original” på foran ham, og undrer sig over om det er en hentydning til ham og hvorfor den lige er placeret der hvor han sidder. En dame siger, at det er vi jo alle – altså originaler, og en anden supplerer og fortæller om en sms, hvor der stod at hun var unik, ligesom alle andre.
Jeg tænker for mig selv, om det virkelig er sådan, eller om der er nogen, der er mere specielle end andre, eller om der måske bare er nogle, der er mere specielle end andre, for nogle bestemte personer, og mit tankespind afbrydes, fordi det nu er vores tur til at blive aktiveret og bagefter muligvis arkiveret, hvis vi sætter aftryk. Vi skal nu sige alt det vi plejer at sige, men bare på en tredjedel af tiden, og vi laver masser af fejl og bliver forvirrede, men damerne og originalen bliver vist imponerede.
Det er alt sammen et par timer efter, jeg har tvunget mig selv op kvart over seks, imens jeg tænker over hvad jeg drømte, og hvordan det hele nu lige var, indtil jeg vækker Martin, går i bad, afslutter det med at tænde for den kolde hane, for at vække cellerne, og derefter går ind og hiver i Martin igen og informerer ham om, at det er en dejlig dag og spørger ham, om han er frisk. Han svarer nej, og jeg stiller skåle frem, imens jeg smiler over en sms jeg fik inden jeg lagde mig til at sove.
Morgenmaden går hurtigt, og vi kommer som regel afsted to minutter senere, end vi havde regnet med, men så guider Ulla os, og vi når det alligevel. Om morgenen har vi trætte konfirmander med kroppe og hjerner, der har brug for at blive aktiveret med arabiske ord og lege, hvor man gerne må slå hinanden bare lidt, og som ikke viser meget begejstring eller forundring over noget som helst ud over hinanden.
Nogen siger, at det er fordi, de er vant til at se det, som kan give mig en klump i halsen i fjernsynet, men jeg tror ikke på det - ”nej nej” siger jeg til mig selv og tænker, at det er fordi de skal være seje overfor deres kammerater, og derfor holder enhver form for reaktion eller aktion tilbage.
Sådan er det, og vi skynder os videre til dagens næste opgave, hvor menneskerne har rynker om øjnene, tydelige smilehuller og hvor benene ikke tåler ligeså meget vægtflytning, men som sagt går det godt, og en halv time senere befinder vi os i en butik i Nykøbing og får Falster-tilbud, på ting vi ellers ikke ville have købt.